Whiskysmagning: Ardbeg

Dato:04/03-2016
Tidspunkt:19:30 - 23:00
Sted:OLA - Fællesrummet
Arrangør:Oksenvad Whiskylaug

Vi har gennem flere år talt om at afholde en vertikal Ardbeg-smagning og det sker nu d. 4. marts 2016 kl. 19.30!

Smagningen afholdes i fælleslokalet i kælderen på Oksenvad Landdistrikts Aktivitetscenter, Øster Lindetvej 5 i Oksenvad.

Vi skal smage 6 forskellige Ardbegs. De fem er destilleri-aftapninger. Men vi har også taget en enkelt aftapning fra en uafhængig aftapper med.

Flaskerne er (i vilkårlig rækkefølge):
- Ardeg TEN (10 års)
- Ardbeg Corryvreckan
- Ardbeg fra Whiskybroker (20 års)
- Ardbeg Perpetuum
- Ardbeg 17 years old
- Ardbeg Supernova 2015 Committee Release

Det bli'r så godt, som de siger!

Et par af vore "stamgæster", Poul og Karl, har tilbudt at lave lidt god mad til os på aftenen. Vi venter spændt på at se, hvad menuen bliver.

Vi håber, at kunne holde prisen på vores normale 250,- pr. deltager.

Og der er stadig kun 30 pladser, så vent ikke for længe med at tilmelde jer!

Tilmelding til Peter Horsbøll Møller
- e-mail: peter@oksenvadwhiskylaug.dk
- sms/tlf: 2913 3769
- via facebook

Velmødt

Kjeld, Lars & Peter


« Tilbage til oversigten